Bør Barca følge Bayerns eksempel? Og må de?

FCBARCELONA.DK - 06.04.20

© Getty Images

I Tyskland har flere hold fra Bundesligaen så småt startet træningen op igen og i dag er det Bayern München der sender sine spillere på græs igen. Spørgmålet er om det noget som Barca også bør gøre, hvis de altså må.

Over tre uger har Barcas spillere måtte blive derhjemme på grund af corona-virussen og det er ikke godt for spillernes form, selvom de forsøger at holde den ved lige med træningsøvelser. De mangler kontakt med græs og bold, ligesom der mangler træning af kampsituationer.

I tysk fodbold er flere klubber i gang for nedsat blus og i dag er det altså Bayern München der ophæver spillernes isolation derhjemme. I dag bliver der nemlig trænet på klubbens anlæg, men under meget begrænsede forhold. Det kommer til at ske i små grupper på 4-5 spillere af gangen, der ikke må komme i nærkontakt. På den måde begynder spillerne igen at få lidt boldføling og der kan også trænes skud på mål og pasninger.

Bayerns måde at starte op på virker både gennemtænkt og kontrolleret og det er helt sikkert noget man holder øje med i Barcelona, hvor man også tripper efter at komme i gang, selvfølgelig under betryggende forhold, der ikke er i strid med myndighedernes retningslinjer.

Netop myndighedernes tiltag gør dog, at Barca næppe kan følge Bayerns eksempel lige med det samme. I Spanien har regeringen netop forlænget landets alarmberedskab til den 26. april og indtil da, må man ikke gå på gaden, uden at det er bydende nødvendigt. Det gælder også professionelle fodboldsspillere.

Det varer derfor mindst tre uger inden at Barca-spillerne tidligst kan begynde at håbe på at træne på græs igen, i starten nok efter en model der meget kommer til at minde om Bayerns.

.:FORSIDE:.