Boateng får trøje nummer 19

FCBARCELONA.DK - 22.01.19

Kevin-Prince Boateng landede mandag aften i Barcelona og bliver i dag ved middagstid præsenteret på Camp Nou. Allerede nu er det blevet bekræftet, at angriberen skal spille i trøje nummer 19.

Boateng havde ikke mange trøjenumre at vælge mellem, da han skulle bestemme sig for hvilken trøje han skal spille i resten af sæsonen. Her var det kun trøje nummer 19 og 25, som var ledige.

Valget faldt på trøje nummer 19, som er blevet ledig efter at Munir skiftede til Sevilla. Udover Munir har adskillige profiler spillet i Barca-trøje nummer 19 - heriblandt verdens bedste nogensinde, Lionel Messi.

Trøje nummer 19 er blevet båret af:

Munir El Haddadi (18/19)
Lucas Digne (16/17 - 17/18)
Sandro Ramírez (15/16)
Ibrahim Afellay (13/14)
Martín Montoya (12/13)
Maxwell (09/10 - 11/12)
Lionel Messi (06/07 - 07/08)
Fernando Navarro (04/05)
Dani García (99/00 - 02/03)
Patrick Kluivert (98/99)
Juan Antonio Pizzi (96/97 - 97/98)

Kevin-Prince Boateng bliver præsenteret fra klokken 11.30 i dag og det kan ses direkte her på fcbarcelona.dk.

.:FORSIDE:.