fbpx
Annonce

Bliver Harry Kane Barcas næste stjerneindkøb?

FCBARCELONA.DK - 21.01.20

© Getty Images
// Kane

Barca skal finde en afløser for den aldrende Luis Suárez og her er der nu spekulationer om, at det kan blive Harry Kane. Tottenham skulle angiveligt være til at tale med til sommer, men det bliver en dyr handel.

Det er Catalunya Radio der i dag bringer Harry Kane ind i billledet som en varig afløser for Luis Suárez, der fylder 33 år på fredag. Kane har før været nævnt som et varmt emne i Barca, men Tottenham ville ikke slippe deres største stjerne.

Nu skulle der imidlertid være en opblødning på dette område, hvis prisen vel at mærke er rigtig. London-klubben skulle ikke være afvisende overfor, at lade Kane rejse til en af de helt store klubber til sommer. Vurderingen er, at det vil være nu de kan få flest penge for ham.

Ifølge Catalunya Radio skulle Tottenham være klar til at sælge til en pris på 160 mio. euro, svarende til 1,2 mia. kroner. Det vil i givet fald gøre ham til den dyreste spiller i Barcas historie.

Alligevel er det ikke en pris der afskrækker Barca, der tidligere har betalt store summer for spillere som Dembélé, Coutinho og senest Griezmann. Til sommer forventes der 120 mio. euro i kassen fra et salg af Coutinho til Bayern München og så vil der være penge til Kane. Det kan heller ikke afvises, at et salg af Dembélé kan komme på tale, hvis Tottenham er klar til at sælge Kane.

Harry Kane er 26 år og har derfor stadig en stor og lang karriere foran sig. Han betragtes i dag som en af verdens absolut bedste angribere.

.:FORSIDE:.