Bild: Barca får kun 8,5 mio. euro for Coutinho

FCBARCELONA.DK - 19.08.19

© Getty Images

De første meldinger lød på at Bayern München betaler Barca 20 mio. euro for at leje Coutinho, men i går kunne det tyske magasin Bild fortælle, at prisen kun lyder på 8,5 mio. euro, plus spillerens løn.

Hverken Barca eller Bayern har afsløret detaljerne i den lejeaftale som de har indgået omkring Coutinho. De første forlydender gik på, at tyskerne måtte slippe 20 mio. euro og derudover betale brasilianerens løn.

Nu fortæller Bild så, at prisen på de 20 mio. euro er rigtig nok, men at beløbet også indholder Coutinhos løn. Det tyske magasin mener at vide, at Barca kun får 8,5 mio. euro, og at de samtidig sparer brasilianerens løn på 12 mio. euro.

Hvad der er det rigtige tal er umuligt at sige så længe intet er bekræftet, men mon ikke præsident Josep Maria Bartomeu vil blive bedt om at afklare sagen ved førstkommende lejlighed.

Uanset hvad beløbet er, vurderes aftalen omkring Coutinho at være god for Barca. De sparer pengene til hans løn og det giver plads til at hente en spiller som Neymar til klubben.

.:FORSIDE:.