fbpx

Bilbao kan skaffe Barca en matchbold i aften

FCBARCELONA.DK - 20.04.25

 


Barca bragte sig syv point foran Real Madrid i ligatabellen, da de i går hentede tre point mod Celta. I dag tager Real Madrid imod Athletic Club Bilbao og får baskerne point, ligner det en matchbold til Barca i El Clásico den 11. maj.

Det begynder at snerpe til i toppen af La Liga og presset ligger lige nu på Real Madrid, der ikke har råd til at smide point i deres kamp i aften mod Athletic Club, et opgør der spilles kl. 21.00 på Santiago Bernabeu.

fsalg255



Baskerne er blandt ligaens bedste mandskaber og de indtager en 4. plads i tabellen. Dermed har de kurs mod næste sæsons Champions League og her vil point i aften være en stor hjælp på vejen mod deres mål. Derfor løber Bilbao-spillerne med garanti på banen for at vinde i Madrid.

Der hersker krisestemning i Madrid efter deres klare exit af Champions League. Træner Ancelotti er fyringstruet og det bliver ikke nemmere af, at Kylian Mbappé ikke kan spille i aften grundet karantæne.

Lykkes det Bilbao blot at spille uafgjort, vil Barca være seks point foran Madrid med seks runder tilbage. Hvis Barca kan holde den afstand til det indbyrdes møde i Barcelona den 11. maj, vil en sejr i El Clásico afgøre mesterskabet. Så vil afstanden være ni point og med tre under tilbage samt bedst indbyrdes, vil mesterskabet være hjemme.

Inden da skal Barca møde Mallorca hjemme og bundholdet Valladolid ude, to kampe hvor det bør blive til to catalanske sejre. Derfor ligner det en ren matchbold til Barca, hvis Athletic Club Bilbao får noget med hjem fra Madrid i aften.

bilbao1F
© Getty Images

// La Liga // Real Madrid // Athletic Bilbao
.:FORSIDE:.