Betis-træner: 'Håber Messi bliver forkølet'

Anders Lang Jensen - 24.08.19

© Getty Images

Argentinske Lionel Messi forventes at spille i søndagens ligakamp mod Real Betis, og den nye cheftræner hos Betis, Rubi, er klar over, hvad der venter. Dog håber han, at Messi ikke vil være at finde på banen på Camp Nou.

Messi træner igen fuldt ud med resten af holdet, og med skadessituationen offensivt i truppen netop nu, forventes Messi at spille i opgøret. Betis-chefen ønsker dog at se argentineren væk fra grønsværen, så der er en bekymring mindre.

’Jeg tror, Messi kommer til at spille fra start. Det er i hvert fald, hvad jeg tænker. Jeg ville dog foretrække, at Messi blev forkølet – ikke skadet – men en forkølelse så han ikke kan spille’, kom det humoristisk fra Rubi inden weekendens opgør ifølge mediet goal.com.

’Vi er nødt til at spille med en masse mod, men med den viden om, at uanset hvilke spillere de har, vil de være rigtig gode. Spiller man med for meget respekt, er man allerede nede 1-0. Du er nødt til at være modig, men uden at tabe hovedet, for så udnytter Barca det bare til deres fordel’, slutter han.

.:FORSIDE:.