fbpx

Bernal: 'Glad for at kunne hjælpe med et mål'

Søren Wennerwald - 23.02.26

 


Marc Bernal satte Barca i gang med en meget tidlig scoring i kampen mod Levante og banede dermed vejen for den overbevisende sejr på 3-0. Det var hans anden scoring i Barca-trøjen og efterfølgende var han naturligvis glad.

'Jeg er utrolig glad for de tre point og for at kunne hjælpe holdet med et mål. Det er sandt, at de havde en stor chance allerede i det første minut, men mit mål faldt på et godt tidspunkt, så vi kunne få ro på og opbygge selvtillid' udtalte han efter kampen.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det er noget helt specielt at score på Camp Nou. Det her er Barca, og her er konkurrencen ekstremt høj. Alle er nødt til at finde deres højeste niveau for at spille, og sådan skal det være' fortsatte han.

'Da jeg fejrede målet, tænkte jeg meget på min far og min fysioterapeut. Han havde sagt til mig, at jeg ville score i dag, og han har betydet utrolig meget for mig i hele denne proces' lød det videre fra Bernal, der sad ude næsten hele sidste sæson med en knæskade.

Til sidst glædede han sig over, at der ikke blev scoret mod Barca. 'Vi har talt meget om det i de seneste uger. Vi vidste, at de ville stå meget lavt på banen, og derfor var det nødvendigt med løb fra midtbanen for at bryde igennem. Jeg synes, vi var gode til at kontrollere deres omstillinger og holde øje med deres farlige spillere, og det fungerede rigtig godt for os' afsluttede Marc Bernal.

bernal20F
© Getty Images

// Marc Bernal
.:FORSIDE:.