fbpx
Annonce

Bekymring over Umtitis massive skadeshistorik

FCBARCELONA.DK - 09.05.20

© Getty Images
// Umtiti

Med sin lægskade fra dagens træning er Samuel Umtiti oppe på hele ni skader, siden han kom til Barca i sommeren 2016. Især de seneste par år har givet ham problemer og det skaber panderynker i Barcelona.

Det er som om det ikke vil lykkes for Umtiti at få lidt stabilitet i karrieren. Den ene skade afløser den anden og selvom lægskaden fra dagens træning ikke er alvorlig og nok kun holder ham ude nogle få uger, sætter den ham tilbage i kampen for at blive kampklar til sæsonafslutningen.

Umtiti har efterhånden fået sig et ry som meget skrøbelig. Skaden i dag er den tredje bare i denne sæson. I september var det en brud den var gal med og i oktober var det venstre knæ. Det er således ikke samme type skader der forfølger forsvarsspilleren, der på små fire sæsoner har siddet ude i samlet 58 kampe på grund af sine hyppige skader.

Mest grelt var det efter VM i 2018, hvor Umtiti vendte tilbage med vedvarende knæproblemer, hvor det tog lang tid før han kunne spille. Her mistede han sin ellers indiskutable plads på holdet til Clement Lenglet, der har holdt den lige siden.

I Barcelona skaber det bekymring, at Umtiti løber ind i den anden skade efter den anden. Det er bemærkelsesværdigt så forskellige skaderne er, for det gør det svært at forudse og forebygge.

Der er da også forlydender om, at tålmodigheden med Umtiti er ved at være opbrugt og et salg i det næste transfervindue kan ikke afvises. Der har alllerede været flere rygter der sender ham væk fra Barcelona.

I første omgang handler det dog om at få Umtiti klar igen, så han forhåbentlig kan hjælpe holdet med at afslutte den meget atypiske sæson.

.:FORSIDE:.