Bekræftet: Bilbao-Barca sendes på TV2 Sport

FCBARCELONA.DK - 15.08.19

© Getty Images

Fredag aften klokken 21.00 tager Barca hul på den spanske liga, når man på udebane møder Athletic Bilbao. Her er der gode nyheder til de danske fans, da opgøret sendes direkte på TV2 Sport.

Efter en lang sommer uden fodbold er det endelig blevet tid til at se de catalanske spillere i aktion igen, når man fredag aften tager hul på den spanske liga. Det sker i udekampen mod Athletic Bilbao, som fløjtes i gang klokken 21.00.

TV2 Sport vil lige som i sidste sæson sende en enkelt kamp om ugen fra enten Spanien eller Italien, og i denne weekend er valget faldet på Barca. TV2 Sport sender nemlig opgøret mellem Athletic Bilbao og Barca direkte.

Allerede fra klokken 20.00 byder TV2 Sport velkommen, når de holder en times optakt til opgøret i Baskerlandet. Kampen kan udover på TV2 Sport også streames på Strive Sport.

.:FORSIDE:.