Bekræftet: Barca-Betis vises på TV2 Sport

FCBARCELONA.DK - 20.08.19

© Getty Images

Da Barca debuterede i denne sæsons La Liga i fredags mod Athletic Bilbao, kunne de danske fans se med direkte på TV2 Sport. Det bliver endnu engang tilfældet på søndag, hvor TV2 Sport viser hjemmekampen mod Real Betis.

TV2 Sport sender lige som i sidste sæson en enkelt kamp om ugen fra enten Spanien eller Italien. I fredags faldt valget på Barca i udekampen mod Athletic Bilbao og i den kommende weekend er det igen Barca, som man kan ses direkte.

På søndag klokken 21.00 skal Barca forsøge at rejse sig efter den skuffende sæsonåbning i Bilbao, når catalanerne hjemme på Camp Nou tager imod Real Betis. Andalusierne fik også en skuffende start på sæsonen, da de tabte deres første kamp med 1-2 på hjemmebane til Real Valladolid.

Ifølge TV-guiden sender TV2 Sport en halv times optakt til kampen med start klokken 20.30.

.:FORSIDE:.