fbpx
Annonce

Bekræftet: 20.000 tilskuere til kampen mod Juventus

FCBARCELONA.DK - 24.07.21

// Camp Nou // Gamper // Juventus


Man skal tilbage til marts måned sidste år for at finde den seneste kamp på Camp Nou med tilskuere. Nu er det bekræftet, at der må lukkes små 20.000 tilskuere ind, når Barca møder Juventus den 8. august i Gamper-opgøret.

Siden marts sidste år har coronarestriktioner forhindret Barca-tilhængere i at se deres hold i aktion, men nu lysner det endelig forude. De catalanske myndigheder har nemlig bekræftet, at Barca må fylde Camp Nou med 20% af kapaciteten.

Det betyder helt præcist, at der må lukkes 19.869 tilskuere ind, når Barca spiller sæsonens første hjemmekamp, der altså er mod Juventus i det traditionsrige Gamper-opgør.

Klubben har allerede åbnet for billetsalget, så er man i Barcelona den 8. august, har man altså mulighed for at se sit hold live for første gang i 17 måneder.

.:FORSIDE:.