Bayern betaler 20 mio. euro for at leje Coutinho

FCBARCELONA.DK - 17.08.19

© Getty Images

Det er ikke mange detaljer, som er sluppet ud om den lejeaftale mellem Barca og Bayern München, som sender Philippe Coutinho til Tyskland i en enkelt sæson. Nu kan flere medier dog afsløre detaljerne i aftalen.

Ifølge catalanske medier er der nemlig ikke blot tale om en almindelig lejeaftale. Bayern München betaler nemlig 20 millioner euro til Barca for at leje Coutinho i enkelt sæson. Derudover betaler de hele brasilianerens løn.

Hvad der er blevet bekræftet af Bayer München er, at tyskerne har sikret sig en købsoption, som kan bruges til næste sommer. Her er den aftalte pris 120 mio. euro, som Barca altså kan ende med at indbringe udover de 20 mio. euro, som Bayern har betalt for lejeaftalen.

Barca har endnu ikke meldt noget ud om lejeaftalen på klubbens hjemmeside, men meldinger går på, at Coutinho søndag rejser til München for at gennemgå lægetjek og for at blive præsenteret.

.:FORSIDE:.