Bartomeu: 'Vi har ingen planer om at hente Neymar'

FCBARCELONA.DK - 22.10.18

I et interview med en catalansk radiostation denne mandag udtalte Josep Maria Bartomeu sig om de mange spekulationer, som sender Neymar til Barca. Præsidenten slog dog fast, at man på nuværende tidspunkt ikke har planer om at hente brasilianeren tilbage.

I interviewet med 'El matí de Catalunya Radio' kommenterede præsident Bartomeu historierne fra adskillige medier, som meddeler, at Neymar vil gøre alt for at komme tilbage til Barca og at Barca heller ikke skulle være afvisende for ideen.

'Der er rigtig mange rygter i øjeblikket, men faktum er, at vi hverken har mødtes eller talt med Neymar og hans bagland. På nuværende tidspunkt har vi ikke nogle planer om at hente Neymar til Barca. Han tog selv beslutningen om at forlade os, betale sin frikøbsklausul og rejse til Paris. Og vi kan ikke lide spillere, som forlader os ved at betale deres frikøbsklausul' slog Bartomeu fast.

'Det er ikke et spørgsmål om, hvor vidt jeg som præsident ønsker at hente Neymar tilbage eller ej. Det er udelukkende træneren og den sportslige ledelse som afgør, om en spiller skal tilbage. Jeg er ikke kvalificeret til at tage sådan nogle beslutninger' fortsatte Barca-præsidenten.

Selvom at Bartomeu altså bekræftede, at der netop nu ingen planer er om at hente Neymar tilbage, så slog han samtidig fast, at det udelukkende er træneren, der bestemmer, præcis som spekulationerne er gået på. Her har flere aviser meddelt, at Barca vil lade det være op til træneren, som den brasilianske angriber skal tilbage. Samtidig havde de færreste forventet, at Bartomeu ville bekræfte interessen, da det ville stille catalanerne i en dårlig situation i forhold til fremtige forhandlinger.

.:FORSIDE:.