Bartomeu om Griezmann: 'Vi har ikke talt med ham'

Anders Lang Jensen - 18.06.19

© Getty Images

En af sommerens store transfermysterier omhandler franske Antoine Griezmann. I Atlético Madrid udtalte man forleden, at angriberen tager til Barca, men præsident Josep Maria Bartomeu vil ikke bekræfte, at rygterne om et skifte til Camp Nou taler sandt.

Det er en kendsgerning, at Antoine Griezmann forlader Atlético Madrid denne sommer, når hans frikøbsklausul den 1. juli falder til 120 millioner euro. Franskmanden har sagt farvel til hovedstadsklubben, og Barca har længe lignet kommende arbejdsgiver.

Barca-præsident Josep Maria Bartomeu udtalte dig mandag, at der absolut ingenting på plads med den franske stjerneangriber, som Atlético Madrid-lejren ellers har afsløret. Det siger han ifølge radiostationen RAC1 efter at blive spurgt omkring en transfer med Griezmann.

'Der er ikke noget, og det har vi hele tiden sagt. Vi har ikke talt med ham, og der er intet. Vi vil se, hvordan markedet udvikler sig i disse dage og uger', forklarede præsidenten kortvarigt ifølge RAC1.

Det er for en helt forventelig udmelding fra Jose Maria Bartomeu, som på nuværende tidspunkt ville skyde sig selv i foden, hvis han bekræftede en aftale med Griezmann. For det første må Barca ikke lave en aftale med Griezmann udenom Atlético Madrid med mindre man betaler frikøbsklausulen og den falder som bekendt først til 120 mio. euro den 1. juli. Derfor bliver det først herefter, at Barca melder noget ud.

.:FORSIDE:.