Bartomeu og Abidal begrundede valget af Braithwaite

FCBARCELONA.DK - 21.02.20

© Getty Images

Martin Braithwaites skifte til Barce kan kun betegnes som overraskende og på pressemødet i går ved hans præsentation, fortalte præsident Bartomeu og sportschef Abidal, hvorfor de valgte danskeren.

Det var Josep Maria Bartomeu der indledte.

'Martin kommer for at supplere holdet i Dembélés fravær, som vi sender alt vores støtte til. Efter at have analyseret en række spillere, valgte vi muligheden med Martin. Vi tror han kan hjælpe holdet med at vinde de resterende titler. Vi håber han og hans familie vil nyde vores by.

Vi har Dembélé ude i lang og desuden også Luis Suárez. Vores sportslige ledelse har kigget på flere spillere og vi håber, at Braithwaite hurtigt kan debutere. Jeg er meget glad for, at vi får en ny spiller og vi håber han kan hjælpe os i ligaen, som er meget tæt og som vi går efter at vinde. Han vil tilføre os styrke' sagde Barca-præsidenten.

Herefter var det Eric Abidals tur.

'Martin er en erfaren dansk landsholdsspiller, der er anderledes end dem vi har, med karakter, styrke og hurtighed. Han har et stort potentiale. Jeg har talt med de trænere han har haft og han kommer til at tilføre os meget. Han bliver afgørende, selvom han kun kan spille i ligaen. Vi håber vi kan finde vores højeste niveau med ham' sagde franskmanden.

.:FORSIDE:.