Bartomeu informerede Valverde om køb af Neymar

FCBARCELONA.DK - 13.06.19

Ifølge adskillige catalanske medier holdt Josep Maria Bartomeu tirsdag et møde med træner Ernesto Valverde for at gennemgå planlægningen til den kommende sæson. Her meddelte præsidenten blandt andet, at der er mulighed for at hente Neymar tilbage til Barca.

Det er blandt andet den catalanske avis Sport, som afslører, at Bartomeu og Valverde mødtes i tirsdags for at gennemgå planlægningen og forberedelserne til den kommende sæson. Herunder er nogle af de temaer, som de angiveligt talte om:

Salg af spillere:
Bartomeu understregede vigtigheden i, at der skal sælges flere spillere for at hente nye forstærkninger til klubben. Man nødsaget til at sælge nogle af profilerne, hvis man vil have store navne til klubben og samtidig overholde financial fair play.

Semedo:
Bartomeu informerede Valverde om, at Atlético Madrid er meget interesserede i at købe Nélson Semedo.

Griezmann:
Bartomeu oplyste Valverde om muligheden for at hente Griezmann. Valverde skulle have gjort det klart, at han meget gerne vil have Griezmann på holdet.

Neymar:
Bartomeu informerede om muligheden for at hente Neymar tilbage til Barca. Da Valverde tog på sommerferie virkede en handel meget vanskelig, men den skulle nu være blevet meget mere sandsynlig.

De Ligt:
Bartomeu informerede Valverde om De Ligt og at hollænderen står med det sidste ord og at han senest har erkendt, at han ikke er overbevist om et skifte til Barca.

Mødet blev samtidig brugt til fra klubbens ledelse af vise Valverde den fulde opbakning efter en tid, hvor Barca-træneren har været særdeles upopulær hos de catalanske tilhængere og hvor flere medier i flere omgange har meldt spanieren fyret. Det ser dog ikke til at ske denne sommer.

.:FORSIDE:.