fbpx
Annonce

Bartomeu: 'Ikke mig der har lækket Messis kontrakt'

FCBARCELONA.DK - 02.02.21

// Lionel Messi // Bartomeu


Hvem har lækket Messis fortrolige kontrakt til avisen El Mundo? Mistanken rettede sig hurtigt mod Barcas tidligere præsident Josep Maria Bartomeu, der ikke var populær hos Messi. Han forsikrer dog om, at det ikke var ham.

Det er ikke mange personer i Barcas administration der har adgang til den fortrolige kontrakt mellem Barca og Messi, men Bartomeu er én af dem. Derfor blev søgelyset rettet mod ham i går i søgen efter den skyldige for lækket. Mistanken blev ikke mindre af, at Messi i sit famøse interview ved juletid klart og utvetydigt slog fast, at han havde meget lidt til overs for Bartomeu.

Derfor fandt Bartomeu det nødvendigt at komme med en kommentar i går. 'Det er en meget alvorlig sag, for det er totalt ulovligt at lække professionelle kontrakter. Det er nemt at beskylde nogen for det, men det er ikke noget man laver sjov med, for det hele ender i retten' kom det fra ham i et snak med tv-kanalen Esports3.

Det var Bartomeu selv der i 2017 forhandlede den lækkede kontrakt på plads på Messi og han synes ikke der er grund til kritik af argentinerens økonomiske vilkår. 'Leo fortjener det han tjener, både af professionelle og kommercielle årsager. Uden en pandemi ville Barca sagtens kunne betale sådanne summer' fortsatte han.

Disse udtalelser stopper dog næppe Messis beslutning om, at lade sine advokater undersøge alle dem som har haft adgang til kontrakten, blandt dem altså Josep Maria Bartomeu.

.:FORSIDE:.