fbpx
Annonce

Bartomeu er blevet løsladt, men er stadig anklaget

FCBARCELONA.DK - 02.03.21

// Bartomeu


Josep Maria Bartomeu blev tirsdag morgen løsladt efter at være blevet anholdt mandag morgen af det catalanske politi. Den tidligere Barca-præsident er dog fortsat mistænkt i sagen om smædekampagner og regnskabsfusk.

Bartomeu var en af de fire personer, som mandag blev anholdt af det catalanske politi. Catalaneren er under mistanke i den såkaldte 'BarcaGate', hvor ledelsen anklages for at have betalt for nogle smædekampagner mod spillerne, og for bevidst at have fået delt regningerne op for disse smædekampagner, så de ikke blev opdaget af klubbens kontrolfunktion.

Efter en nat bag træmmer blev Bartomeu og hans rådgiver, som også blev anholdt, mandag morgen løsladt. Det skete efter, at de begge udnyttede deres ret til ikke at udtale sig eller afgive forklaring i sagen. De står dog begge fortsat anklaget.

Óscar Grau, som er direktør i Barca, blev løsladt mandag aften, og mødte i morges op på kontorerne for at fortsætte arbejdet på normal vis. Det samme gjorde den juridiske chef i klubben, Ramón Gómez-Ponti.

.:FORSIDE:.