Bartomeu dropper muligt møde med PSG-præsident

FCBARCELONA.DK - 15.08.19

I følge catalanske medier har Barca-præsident Bartomeu aflyst sin deltagelse i et møde mellem de store europæiske klubber i morgen. Dermedd misser han muligheden for at tale med PSG's præsident om Neymar.

Det er organisationen ECA (European Club Association) der holder møde i morgen i Liverpool, hvor de største europæiske klubber deltager. Her var der spekulationer om, at Josep Maria Bartomeu ville tage initiativ til en snak med PSG-præsidenten Nasser Al-Khelaifi, for at finde en løsning på den langtrukne saga om Neymar.

Nu melder det catalanske medie RAC1 dog, at Bartomeu hellere vil med holdet til Bilbao til sæsonens første ligakamp. Dermed dropper han muligheden for at tale direkte med PSG's øverst ansvarlige.

Der har været drøftelser mellem Barca og PSG om Neymar, men uden at de to præsidenter har deltaget. Nu får de altså heller ikke muligheden for at få løst tingene i en indbyrdes og fortrolig snak.

.:FORSIDE:.