Barca får snart syv mio. euro for La Masia-talenter

Jacob Møller Nielsen - 25.01.21

© Getty Images

Barca er i denne tid presset på økonomien, og enhver euro, klubben kan få, hjælper gevaldigt. Her kan de udlejede La Masia-talenter Monchu og Akieme hjælpe, da begge snart runder 22 kampe for henholdvis Girona og Almeria.

Coronakrisen har sendt store chokbølger i den økonomiske situation hos FC Barcelona, da klubben har store problemer med at finansiere spillerlønninger og spillerkøb. Den meget sårbare økonomi gør samtidig, at det er svært for Barca, som ikke er i god periode sportsligt, at udvikle holdet på den fornødne måde, så klubben igen kæmper med om alle titler.

Derfor må alle midler, som der kan tjenes på nuværende tidspunkt, blive anset som en lille sejr for hver euro. Og her er Barca tæt på at kunne indkassere en lille sejr igen. Catalanerne er nemlig meget tæt på at få penge for spillersalg af La Masia-talenter.

Det drejer sig om Gironas Monchu og Almerias Akieme, som begge spiller fast på deres respektive hold. Barca lavede nemlig i sommer en aftale, som gjorde, at hvis spillerne hver især spiller 22 officielle kampe for deres klubber, så var Girona og Almeria forpligtet til at købe spillerne for 3,5 millioner euro.

Det mål er altså tæt på at blive nået for begge spillere, hvor Monchu for nylig spillede sin kamp nr. 21 for Girona, mens Akieme er noteret for 17 opgør for Almeria. Dermed kan man i Barca altså snart øjne en indtjening, som måske give et større råderum på i alt syv millioner euro til at købe spillere som García og Depay i sommerens marked.

Det virker altså blot til at være et spørgsmål om kort tid, før Barca igen kan få en lille opmuntring til klubkassen, som i den grad varmer i en svær økonomisk tid.

 

.:FORSIDE:.