Barcas kamp mod Slavia Prag sendes på TV3 Max

FCBARCELONA.DK - 21.10.19

© Getty Images

På onsdag skal Barca igen i aktion i Champions League, når man på udebane møder Slavia Prag i gruppespillets tredje runde. Til stor glæde for de danske Barca-fans kan opgøret ses direkte på TV3 Max.

Barca har fået en fin start på dette års Champions League, hvor man i første runde spillede 0-0 i den svære udekamp mod Dortmund og senere vandt 2-1 hjemme over Inter efter en flot comeback. Catalanerne deler førstepladsen i Gruppe F med Dortmund - begge hold med fire point.

Onsdag gælder det så den tredje kamp i gruppespillet, når Barca møder Slavia Prag på udebane. Her skal Messi og co. have de tre point mod, på papiret, den svageste modstander.

Efter en weekend, hvor de danske Barca-fans ikke kunne se catalanerne i tv, så er der heldigvis gode nyheder. Onsdagens kamp kan nemlig ses direkte på TV3 Max med kampstart klokken 21.00.

.:FORSIDE:.