fbpx

Barcas talenter vandt Youth League i overlegen stil

FCBARCELONA.DK - 29.04.25

 


Barcas talentudvikling i akademiet La Masia er velkendt og beundret og i går aftes gav det udbytte i UEFA Youth League, der er Champions League for U19-spillere. Barca vandt nemlig finalen i overlegen stil med 4-1 over Trabzonspor. 

Barcas Juvenil A viste vejen for førsteholdet, da de i går aftes vandt UEFA Youth League. Det skete efter en overbevisende præstation mod tyrkiske Trabzonspor, der aldrig var i stand til at skabe spænding om finalens udfald.

fsalg255



Juvenil A kom foran allerede efter 10 minutter, da Ibrahim Diarra sendte et fladt skud i nettet. Bare otte minutter senere blev det 2-0, da Andrés Cuenca udnyttede en ripost på et hjørnespark og gjorde det til 2-0. Derefter fik det tyrkiske mandskab lukket bedre af og der kom ikke flere mål inden pausen.

Barcas talenter dominerede klart og lod aldrig tyrkerne få troen på, at de kunne komme tilbage. Efter en lille time blev det 3-0 på en scoring af Hugo Alba og midt i anden halvleg blev enhver tvivl fejet til side, da Ibrahim scorede sit andet mål i opgøret til 4-0.

Først to minutter før tid fik Trabzonspor pyntet på resultatet med en trøstescoring til slutresultatet 4-1.

Sejret blev fejret på behørig vis og holdets træner, klublegenden Julian Belletti, der i 2006 scorede sejrsmålet for Barca i Champions League-finalen mod Arsenal, fik sig en lufttur af spillerne.

Det er tredje gang at Barca vinder UEFA Youth League siden turneringen blev etableret i 2013/14-sæsonen, hvor Barca vandt. Der gjorde de også i 2017/18 og klubben er den eneste med tre sejre.

belletti1F
© Getty Images

// Youth League
.:FORSIDE:.