fbpx
Annonce

Barcas stime på udebane blandt de bedste i historien

FCBARCELONA.DK - 08.03.21

// La Liga


Med sejren over Osasuna i forgårs i Pamplona, kunne Barca rejse hjem med tre point for ottende udekamp i træk i La Liga. Kun tre gange i klubbens lange historie er holdet lykkedes med at vinde flere udekampe i træk.

Barca oplevede alvorlige problemer på udebane i sæsonstarten, hvor der blev smidt mange point, point der nu mangler i topkampen i ligaen. Siden har holdet fået rettet gevaldigt op på tingene, for nu er man altså oppe på otte udesejre i træk i ligaen.

Efter at holdet tabte i Cádiz i starten af december sidste år, er Valladolid (0-3), Huesca (0-1), Bilbao (2-3), Granada (0-4), Elche (0-2), Betis (2-3), Sevilla (0-2) og altså Osasuna (0-2) alle blevet besejret.

I sæsonen 2008/09, hvor Barca vandt alle tre titler, præsterede holdet ni udekampe i træk med sejre. Det blev overgået i sæsonen 2012/13 hvor det blev til ti sejre i træk på fremmed græs, mens rekorden er fra sæsonen 2009/10 med hele 12 udesejre i træk.

Koeman og hans spillere får mulighed for at forbedre den aktuelle stime om to uger, når de gæster Real Sociedad.

.:FORSIDE:.