fbpx

Barcas sejr sætter Real Madrid under massivt pres

FCBARCELONA.DK - 03.12.25

 


Barca hentede den femte sejr i træk i ligaen, da de i går besejrede Atlético Madrid med 3-1 efter en flot kamp. Det bringer dem fire point foran Real Madrid, der ikke har vundet de tre seneste kampe og som i aften gæster Bilbao.

Rollerne er byttet om efter en periode, hvor det var Barca der kæmpede med resultaterne og haltede efter Real Madrid i tabellen. Selvom det catalanske spil ikke har fungeret som Hansi Flick kunne ønske sig det i flere af kampene, er det blev til fem sejre i træk mod Elche, Celta, Bilbao, Alavés og i går Atlético Madrid.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den flotte stime har bragt Barca op på førstepladsen, godt hjulpet på vej af Real Madrids pointmæssige krise med tre uafgjorte kampe i træk. Barca er nu fire point foran de hvide, der i aften skal på en meget svær opgave på San Mamés mod Athletic Club Bilbao, der altid er svære at slå på hjemmebane.

Dermed er presset massivt på træner Xabi Alonso og hans spillere, for de risikerer at måtte se Barca trække fra i toppen af tabellen. Kampen i Bilbao spilles kl. 19.00.

gol30F
© Getty Images

// La Liga // Real Madrid
.:FORSIDE:.