fbpx
Annonce

Barcas rystende statistik på udebane denne sæson

FCBARCELONA.DK - 26.01.20

© Getty Images

Barca er ligaens klart stærkeste hold på hjemmebane denne sæson, men billedet er helt anderledes når det gælder udekampene i ligaen. Her har catalanerne kun vundet fire ud af holdets elleve kampe.

Hjemme i de trygge rammer på Camp Nou viser statistikken ni sejre og en uafgjort i de ti hjemmekampe Barca har spillet i ligaen indtil nu i denne sæson. Kun Real Madrid har evnet at få noget med hjem fra catalanernes hjemmebane. 28 point ud af 30 mulige er klart bedst af alle i ligaen.

Tilsvarende skidt er billedet på udebane for Barca. Med nederlaget i går mod Valencia, er der kun kommet 15 point på kontoen i elleve udekampe, hvor statistikken viser fire sejre, tre uafgjorte og fire nederlag. Målscoren på 15-15 vidner også om problemer.

Med de 15 point må Barca se sig overgået af Real Madrid, Sevilla og Real Sociedad, samt også Getafe og Villarreal. De to sidstnævnte har også samlet 15 point i udekampene, men har en bedre målscore end Barca, der dermed kun er sjette bedst i ligaen på udebane.

At holdet er til at ryste på udebane ses også ud af, at de er kommet bagud i syv af de elleve kampe. Det gør det altid sværere at vinde en udekamp, når modstanderne har bragt sig foran og bakkes op af egne fans.

Det er derfor tydeligvis på udebane at Quique Setién skal have holdet til at fungere bedre, hvis man skal holde fast i målet om at hente det tredje mesterskab i træk.

.:FORSIDE:.