fbpx

Barcas onde ånd er tvivlsom til torsdagens kamp

FCBARCELONA.DK - 25.03.25

 


Hansi Flick har nok at tænke over til torsdagens kamp mod Osasuna, men måske han snart får en bekymring mindre at tage hensyn til. Osasunas Bryan Zaragoza er nemlig tvivlsom og han har før givet Barca store problemer.

Barcas forsvar har stået over for verdens bedste angribere og største stjerner, men det er få spillere der har givet holdet så store problemer som Bryan Zaragoza.

I sidste sæson sæson drev han i den grad gæk med Barcas forsvar, da han spillede for Granada. Her scorede han to mål og bragte sit hold foran med 2-0, inden at Barca kom tilbage og med besvær fik uafgjort 2-2 med hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Bryan Zaragoza skiftede til Bayern München i januar sidste år, men opholdet blev ingen succes og i denne sæson er han udlejet til Osasuna. Her spillede Bryan Zaragoza en afgørende rolle, da Osasuna tidligere på sæsonen besejrede Barca med 4-2, blandt andet på en scoring af netop Zaragoza, der også lagde en assist. Det var Barcas første nederlag denne sæson.

Bryan Zaragoza var udtaget til Spaniens to Nations League kampe mod Holland, men han pådrog sig en lårskade ved træningen og måtte hurtigt rejse hjem igen. Han kan endnu ikke træne med Osasuna og han betragtes derfor som meget tvivlsom til torsdagens opgør i Barcelona.

pena3F
© Getty Images

// Osasuna
.:FORSIDE:.