fbpx
Annonce

Barcas lønbudget skal sænkes med 150 mio. euro

Peter Vyff - 01.10.22

// Joan Laporta

Barca kæmper stadig for at få styr på holdets høje lønninger, som i efterhånden flere år har gjort det svært at overholde FFP-reglerne i La Liga. Derfor har ledelsen sat sig for at sænke lønbudgettet betragteligt, og med mindst 150 mio. euro.

Joan Laporta har haft nok at se til, siden han overtog styringen på Camp Nou i 2021. Ledelsen har hele tiden skulle tage stilling til den dårlige økonomiske situation, og selvom det lykkedes at forstærke holdet markant optil denne sæson, så står Barca stadig overfor en noget uvis fremtid.

Catalanerne døjer nemlig stadig med eftervirkningerne efter den skandaleramte ledelse under Josep Maria Bartomeu, hvor flere spillere fik tilbudt skyhøje kontrakter. Joan Laporta og hans stab har sidenhen haft fokus på at sænke det astronomisk høje lønbudget, hvilket må siges at være en lang og hård kamp.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Vicepræsidenten Eduard Romeu udtalte sig forleden om økonomien på Camp Nou, hvor han ifølge Sport understregede den vanskelige situation, som Barca i øjeblikket befinder sig i. Ledelsen ønsker nemlig ikke at frasælge flere værdiskabende aktiviteter, og derfor bliver man nu nødsaget til at sænke lønbudgettet med mindst 150 mio. euro, hvis økonomien skal kunne fungere.

Catalanerne udbetaler på nuværende tidspunkt 610 mio. euro årligt i løn til sine spillere og hvis den økonomiske situation skal forbedres på lang sigt, så skal lønnen angiveligt ned omkring 420-460 mio. euro i løbet af de næste to år.

Det bliver bestemt ikke nemt, men ifølge Sport så kan en del løses ved at sælge en række spillere, som ikke har nogen fremtid på Camp Nou. Det skulle angiveligt være spillere som Gerard Piqué, Jordi Alba, Sergio Busquets og Sergi Roberto, som alle er i slutningen af deres karriere, og som stadig får høje lønninger.

Spillernes afgang betyder eftersigende også, at der vil blive plads i lønbudgettet til flere store nyindkøb, deriblandt Bernardo Silva fra Manchester City. I sidste ende handler det dog først og fremmest om at få styr på forretningen, og fodboldspillet på banen, som er altgørende for fremtiden på Camp Nou.

.:FORSIDE:.