Barcas jubilæmstrøje ventes til salg den 18. juli
FCBARCELONA.DK - 29.06.24
Nike har angiveligt haft problemer med produktionen næste sæsons trøje, der skal markere klubbens 125 års jubilæum. Nu er der imidlertid forlydender om, at trøjen vil være klar til salg den 18. juli, så den kan bruges i USA.
Oftest har Barca haft en ny sæsons trøjer klar til salg allerede i starten af juni, så klubbens fans kan forberede sig til den nye sæson og de mange turister i Barcelona kan købe den nyeste trøje. Denne sommer har man dog intet set til jubilæumstrøjen endnu.
Artiklen fortsætter under billedet
Forklaringen skulle angiveligt være, at Nike havde lavet en fejl med Spotifys logo og at det forsinkede hele produktionen og dermed også starten på salget. Nu har klubben dog sat en release dato til den 18. juli. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.
Lykkes det at overholde denne dato, vil trøjen komme til salg 10 dage inden at holdet rejser til USA for at spille tre træningskampe mod Manchester City, Real Madrid og AC Milan. Det vil være en kæmpe fordel for Barca at have trøjen klar der, da tusindevis af amerikanere forventes at købe den.
Den 18. juli er tidligere end mange havde frygtet. Der var spekulationer om, at Nike først ville have trøjen klar i løbet af august, men nu ser det altså ud til, at det sker noget tidligere.
Jubilæumstrøjen hylder holdets alleførste trøje fra 1899, hvor den ene halvdel var rød og den anden blå. Det design brugte holdet også i 1999, da Barca fyldte 100 år.
// Trøjer