Barcas imponerende statistik i Champions League

Anders Lang Jensen - 07.11.18

Efter tirsdagens 1-1-opgør i Milano mod Inter sikrede Barca sig rent matematisk en plads videre til knock out-fasen i Champions League. Det er dermed 15. gang i træk, at Barca går videre fra gruppespillet i turneringen.

I det catalanske har man store traditioner omkring Champions League-turneringen, og når det kommer til det at nå langt, er man eksperter på området på Camp Nou. Det er imponerende 15. sæson i streg, at Barca går videre fra gruppen. Senest det ikke lykkedes, var under træner Frank Rijkaard i sæsonen 2004/2005.

Der resterer fortsat to kampe i gruppespillet, og derfor ligger førstepladsen i gruppen også til Barca. Det kræver dog som minimum tre point på kontoen i de sidste kampe mod PSV og Tottenham.

Der er også her mulighed for at udbygge en flot statistik. For formår Ernesto Valverdes tropper at nuppe førstepladsen i Champions Leagues gruppe B, vil det være den 12. sæson i træk, at Barca vinder deres indledende gruppe i turneringen.

.:FORSIDE:.