Barcas dårligste ligastart i 25 år

FCBARCELONA.DK - 22.09.19

© Getty Images

Syv point efter fem runder er det skuffende udbytte til Barca i La Liga og et kig i historiebøgerne viser, at der er tale om den dårligste start siden man begyndte at spille om tre point for 25 år siden.

I de fem runder denne sæson har Barca tabt to, spillet en uafgjort og vundet to kampe, akkurat som i sæsonen 1994/95, hvor en sejr kun gav to point. På intet tidspunkt i La Liga siden dengang er catalanerne kommet dårligere fra start.

Det er indlysende på udebane at Barcas problemer opstår, for her har de tabt til Bilbao og Granada, mens de spillede uafgjort mod Osasuna.

Eneste lille trøst for Barca er, at de to andre storhold i ligaen, Real Madrid og Atlético de Madrid, også har sat uventede point til her i sæsonstarten, dog ikke så mange som catalanerne.

Skal Barca gøre sig forhåbninger om at vinde sit tredje mesterskab i træk, skal der helt andre takter til på udebane, end man har set indtil nu.

.:FORSIDE:.