Barcas angreb er kommet perfekt fra start

FCBARCELONA.DK - 21.09.18

Barca har endnu ikke nået topformen her i sæsonstarten og det har man kunne se på spillet. Alligevel er alle seks officielle kampe indtil nu blevet vundet og det skyldes ikke mindst en brandvarm angrebstrio.

Der har været problemer og modgang i flere af Barcas kampe her i sæsonstarten, men de har alligevel evnet at hente fuldt udbytte indtil nu. Det er blevet til sejr i den spanske Supercup, sejre i de fire første runder af ligaen samt en sejr i Champions League gruppespillet.

Denne succesfulde sæsonstart skyldes ikke mindst den effektivitet der vises i front, hvor Messi, Dembélé og Suárez har vist stor skarphed.

I ligaen har Barca scoret 14 mål i fire kampe, hvilket altså er mere end tre i gennemsnit. Her har Messi nettet fire gange, mens Suárez og Dembélé er noteret for tre hver.

Tager man scoringerne med fra supercuppen (2-1 over Sevilla) og Champions League (4-0 over PSV), er Messi allerede oppe på syv mål i alt denne sæson, mens Dembélé har scoret fem.

De tre angribere har således til sammen scoret 15 mål i blot seks kampe. Det er en af forklaringerne på, at sæsonen er startet så godt og i Barcelona håber man på, at det fortsætter på samme måde.

.:FORSIDE:.