fbpx
Annonce

Barca vinder endnu en retssag om Neymar

Magnus Wind - 10.07.20

© Getty Images
// Neymar

Den internationale sportsdomstol CAS har valgt, at dømme til Barcas fordel i sagen, hvor den brasilianske klub Santos krævede 61 mio. euro for manglende betalinger i forbindelse med Neymar-transferen i 2013. 

I sommeren 2013 lykkes det Barca, at hentes et af verdens største talenter, da man sikrede sig Neymar i Santos. Efterfølgende har den brasilianske klub dog anklaget catalanerne for manglende betalinger i forbindelse med skiftet. Det skulle dreje sig om et beløb på 61 mio. euro. 

Nu har den internationale sportsdomstol CAS dog valgt, at afvise brasilianernes krav. I en meddelelse skriver Santos, at man accepterer dommen. 'Santos er kede af beslutningen om at afvise kravet, hvor klubben ubestridigt er blevet snydt. Beslutningen respekteres dog'. Desuden skal Santos betale sagens omkostninger. Den brasilianske klub udtaler dog også, at man i fremtiden håber at kunne indgå et bedre samarbejde. 'Vi ønsker et nyt kapitel med mere gennemsigtighed og ærlighed'. 

Dermed får Barcas ledelse endnu en sejr, da man forleden også fik medhold i sagen, hvor man efter sigende skulle have hyret et PR-bureau, som bl.a. skulle stille nogle af spillerne i et dårligt lys på de sociale medier. Tidligere i år vandt Barca også i sagen mod Neymar, der krævede en bonus udbetalt. Dermed tre sejre i træk, noget man med garanti glæder sig over på ledelsesgangen på Camp Nou.

.:FORSIDE:.