Barca vil lytte på tilbud på Rakitic

FCBARCELONA.DK - 14.06.19

© Getty Images

Ivan Rakitic har været en af de mest benyttede spillere under Ernesto Valverde, men alligevel skulle klubbens sportslige ledelse være klar til at slippe kroaten, hvis prisen er rigtig.

I sine to år som Barca-træner har Valverde tydeligt vist, at han har stor tillid til Ivan Rakitic. I de to sæsoner er det blevet til hele 109 kampe til midtbanespilleren, fordelt med 55 og 54 i de to sæsoner. Det antal er der ingen andre i truppen der overgår.

Rakitic er fyldt 31 år og med en kontrakt der udløber om to år, skal Barca finde ud af, hvad man skal gøre. Skal man forlænge aftalen eller sælge ham?

På Camp Nou er man angiveligt klar til at lytte på tilbud på kroaten. Han er stadig et stort internationalt navn der vil kunne indbringe en stor sum penge. Idéen skulle være at se hvad der kommer af tilbud og kun hvis prisen kommer højt nok op, vil man overveje at sælge.

Ivan Rakitic selv vil blive i Barca. Det har han udtalt snart utallige gange, så ham skal Barca have overvist om et skifte, hvis det rigtig tilbud kommer.

.:FORSIDE:.