Barca ventes at scorer 15 mio. euro på Asien-tour
Aamer Al-Khatib - 24.06.25
Barca kan se frem til en solid økonomisk indsprøjtning, når de til juli rejser til Asien som led i forberedelserne til den nye sæson. Klubben forventes modtage 15 mio. euro for at deltage i træningskampene i Japan og Sydkorea.
Allerede om tre ugers tid skal Barca forberede den nye sæson, og om lidt over en måneder drager man afsted til Japan og Sydkorea for at spille træningskampe som forberedelse forud for den kommende sæson.
Ifølge avisen AS står Barca til at modtage 15 millioner euro for deltagelsen. Beløbet kan endda stige yderligere, hvis visse kommercielle og sportslige betingelser bliver opfyldt. I bedste fald kan det betyde op til 20 millioner euro i samlet indtjening – et kærkomment beløb for en klub, der stadig kæmper med stramme Financial Fair Play-rammer.
Artiklen fortsætter under annoncen
Barca møder blandt andet Andrés Iniestas tidligere klub, Vissel Kobe, den 27. juli i Japan. Derefter går turen til Sydkorea, hvor modstanderne bliver FC Seoul den 31. juli og Daegu FC den 4. august. Derudover overvejes det at afholde en åben træningssession i Bahrain forud for afgangen til Japan – et initiativ, der også potentielt kan give ekstra indtægter.
Til sammenligning står Real Madrid og Atlético Madrid til at tjene henholdsvis 35 og 20 millioner euro blot for at deltage i FIFA Club World Cup i USA. Hvis en af dem ender med at vinde turneringen, kan de samlede præmiepenge nå op mod 150 millioner euro.
Barca havde uden tvivl foretrukket at være en del af den lukrative klub-VM-turnering, men fraværet giver i det mindste Hansi Flick mulighed for at gennemføre en klassisk pre-season med optimal forberedelse, mindre rejsepres og større fokus på det sportslige.
Alt i alt ser sommeren ud til at blive både indbringende og strategisk fornuftig for Barca, som ikke blot henter penge i Østen, men også får værdifuld tid til at arbejde med truppen frem mod 2024/25-sæsonen.
© Getty Images// Asien