fbpx
Annonce

Barca ubesejret på Camp Nou i ligaen i et år

FCBARCELONA.DK - 09.11.19

© Getty Images
// La Liga

Statistikken er på Barcas side når de i aften tager imod Celta Vigo på Camp Nou, for holdet har ikke tabt en eneste ligakamp i et år på eget græs. I den periode har Barca kun smidt point i et enkelt tilfælde.

Rent statitisk er det næsten en umulighed, at Celta får noget med hjem fra Camp Nou i aftenens kamp, men i fodbold kan alt som bekendt ske og det ses ofte, at de små driller de store.

Barca-spillerne kan dog bryste sig af, at holdet ikke har tabt i ligaen på hjemmebane siden den 11. november 2018, hvor Betis kunne rejse hjem med en 3-4 sejr. Siden da er det blevet til 16 sejre og en enkelt uafgjort.

I denne sæson har catalanerne ryddet bordet i ligaen på Camp Nou, hvor det er blevet til fem sejre ud af fem mulige, samt en suveræn målscore på 21-6. Her har de lokale fans kunne glæde sig over flere store sejre på 5-2 over Betis, 4-0 over Valencia, 4-0 over Sevillla og 5-1 over Valladolid.

Holdet viste dog en smule svaghedstegn i den seneste hjemmekamp i ligaen, hvor det kun blev til en snæver 2-1 sejr over Villarreal.

.:FORSIDE:.