Barca tager bussen til udekampen mod Villarreal
FCBARCELONA.DK - 24.08.23
Barca spillere plejer at tage et fly når de spiller på udebane i Spanien, men det laves der om på til søndagens udekamp mod Villarreal. Her vælger holdet i stedet at tage turen i bus allerede lørdag.
Kampen mod Villarreal fløjtes i gang allerede kl. 17.30 søndag og det tidlige tidspunkt gør det svært, at rejse afsted til kampen samme dag som den spilles. Til de tidlige udekampe plejer holdet derfor at tage afsted dagen forinden.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det sker også i denne weekend, men noget usædvanligt er det blevet besluttet, at spillerne køres i bus til Villarreal, en køretur på godt tre timer. Det fortæller avisen Sport. Der er afgang fra Ciutat Esportiva Gamper lørdag eftermiddag, så man ankommer til Villarreal om aften, hvor der spises aftensmad og overnattes på et hotel.
Det giver god mening at tage bussen, for udover de klimamæssige hensyn, spares der reelt også tid. Nærmeste lufthavn er nemlig Valencia, der ligger en times kørsel fra Villarreal, så regner man også ventetiden i lufthavnene med, tager det ikke længere tid med bus end fly.
Det er ikke første gang at Barcas spillere tager bussen til en udekamp og i sidste sæson tog de også højhastighedstoget AVE en enkelt gang til en kamp i Madrid.

// Villarreal