fbpx
Annonce

Barca slipper for Christian Eriksen i Europa League

FCBARCELONA.DK - 01.02.23

// Manchester United // Christian Eriksen

I går blev Manchester Uniteds danske midtbaneprofil Christian Eriksen meldt ude nogle måneder med en ankelskade og dermed kommer han ikke med i Uniteds to kampe mod Barcelona i Europa League.

Det bliver ikke til et gensyn mellem to de to landsholdskammerater, Christian Eriksen og Andreas Christensen, når Barca og Manchester United tørner sammen i to playoff-kampe i Europa League.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Manchester United bekræftede i går, at Eriksen er ude til slutningen af april eller starten af maj med den ankelskade, han pådrog sig lørdag i en kamp i FA-cuppen mod Reading. Efter kampen så man ham forlade stadion på krykker og nu er den langvarige skade altså blevet bekræftet af hans klub.

Barca og United mødes i første opgør allerede om to uger på Spotify Camp Nou. Returkampen spilles en uge senere, den 23. februar. Dermed er det komplet udelukket, at Eriksen kan deltage i disse kampe.

Det er noget af en profil som United må undvære i de svære kampe mod Barca, for Eriksen har deltaget i 31 af holdets kampe i denne sæson.



.:FORSIDE:.