fbpx

Barca sender stor delegation til Ballon d'Or galla

FCBARCELONA.DK - 20.09.25

 


Mandag aften afholdes den traditionsrige Ballon d'Or galla, hvor en række prestigefyldte priser uddeles. Barca-spillere er kandidater til flere af priserne og derfor har klubben valgt at sende en stor delegation til Paris.

Det bliver efter mandagens formiddagstræning, at Barca-delegationen sætter kurs mod lufthavnen for at begive sig til Paris, hvor Ballon d'Or gallaen afholdes om aftenen. Her forventes Barca at komme til at spille en stor rolle.

Artiklen fortsætter under annoncen


Klubben har nemlig kandidater til både mændenes og kvindernes Ballon d'Or, Hansi Flick er i spil til bedste træner og også når det gælder Kopa trofæet til unge under 21 år, har Barca nominerede hos kvinderne og mændene.

Ifølge avisen Marca tager Lamine Yamal, Pau Cubarsí, Raphinha og Hansi Flick plads i flyet, sammen med en række profiler fra Barca Femení. Også ledelsen er rigt repræsenteret ved blandt andre præsident Joan Laporta, Rafa Yuste, Xavi Puig, Elena Fort og Joan Soler.

Det er mandag aften kl. 20.00 at gallaen begynder i Teatro du Chatelet de París og et par timer senere kender man navnene på alle vinderne. Forhåbentlig får Barca-delegationen et eller flere trofæer med hjem til Catalonien.

ballondor1F
© Getty Images

// Ballon d'Or
.:FORSIDE:.