fbpx
Annonce

Barca seedes kun i andet lag i Champions League

FCBARCELONA.DK - 18.09.20

// Champions League


Når der om to uger trækkes lod til Champions League gruppespillet, må Barca tage til takke med en plads i andet seedningslag. Det betyder at der venter en rigtig svær modstander fra første lag.

Man skal tilbage til 2015 for at finde Barcas seneste sejr i Champions League og i den forgangne sæson måtte holdet forlade turneringen i kvartfinalen på den mest ydmygende måde, nemlig med 8-2 nederlaget til Bayern München, der endte med at løfte trofæet.

Nu kigges der frem mod en ny Champions League og den 1. oktober trækkes der lod til gruppespillet i UEFA's hovedsæde i Nyon. I går meddelte UEFA hvordan de fire seedningslag kommer til at se ud.

I første lag finder man Bayern München, Liverpool, Juventus, Paris SG, Real Madrid, Sevilla, Oporto og Zenit Skt. Petersborg.

Barca er placeret i andet seedningslag, hvor de har selskab af Atlético de Madrid, Manchester City, Manchester United, Shakhtar Donetsk, Dortmund, Chelsea og Ajax.

Barca kan ikke trække et hold fra den hjemlige liga, så Real Madrid og Sevilla er udelukket, men der er altså lige så stor chance for at trække Bayern, Liverpool, Juve eller PSG, som der er for Oporto eller Zenit. Der er næppe tvivl om, at de fleste Barca-fans vil foretrække et af de sidstnævnte hold. Barca kan ikke komme i gruppe fra et hold fra eget seedningslag.

3. og 4. seedningslag er ikke lagt 100% fast endnu, for det mangler stadig en række kvalifikationskampe. Man ved dog allerede nu, at man blandt andre finder Leipzig, Inter, Lazio og Atalanta i 3. lag, så også her kan det blive svært for Barca.

De sidste kvalifikationskampe til gruppespillet spilles den 30. september og allerede dagen efter venter den spændende lodtrækning, hvor de otte grupper skal sammensættes.

.:FORSIDE:.