fbpx
Annonce

Barca scorede mål nummer 9.000 mod Villarreal

Magnus Wind - 07.07.20

© Getty Images
// Villarreal

Da Ansu Fati søndag aften scorede målet til 4-1 i Barcas sejr over Villarreal, rundede klubben samtidigt en stor milepæl. Målet var nemlig klubbens nummer 9.000 i historien, hvis man tager de officielle kampe med i betragtning. 

Det hele startede tilbage i 1909, da Romá Forns scorede Barcas første officielle mål mod Español de Madrid. 111 år senere lavede Ansu Fati klubbens mål nummer 9.000, da han cementerede Barcas sejr over Villarreal med scoringen til 4-1. Det skriver catalanerne på deres hjemmeside. 

De 9.000 mål er blevet scoret i officielle kampe, hvor ligaen selvfølgelig ligger på førstepladsen med 6.167 mål, efterfuldt af Copa del Rey og Champions League. Lionel Messi er topscorer i klubben med 630 scoringer.

Barcas mest scorende sæson var i 2011/12, hvor klubben præsterede at score hele 190 mål.

.:FORSIDE:.