Barca prioriterer hårdt at få registreret Szczesny
Anders Lang Jensen - 19.08.25
Endnu en sommer skal ledelsen balancere økonomien for at kunne registrere nytilkomne spillere i tide. Den samme øvelse som for et år siden er virkelighed og reservemålmand Wojciech Szczesny mangler fortsat.
Joan Garcia og Marcus Rashford var de to øverste prioriteter, og de to blev registreret i tide, for at kunne være med i truppen og spille i sæsonpremieren mod Mallorca i weekenden. Næste i rækken over de øverste prioriteter fra Hansi Flick er atter på målmandspositionen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ifølge avisen Sport arbejder den sportslige ledelse benhårdt på at registrere Wojciech Szczesny som den næste. Det er Flicks store ønske at vende tilbage til en form for normaltilstand, og det vil det være at få Szczesny tilbage i kamptruppen.
Mod Mallorca var den rutinerede polak ikke med, fordi han altså endnu ikke er registreret. Men håbet er dog, at det hurtigst muligt, måske allerede inden runde to ude mod Levante, kan lade sig gøre at få målmanden tilbage.
Marc Bernal, Gerard Martin og Roony Bardghji mangler ligeledes at blive registreret, men de tre befinder sig efter Szczesny på Flicks prioriterede liste, hvor også Gerard Martin er en mand, som Barca-træneren gerne vil have hurtigt på plads, for give mere bredde i truppen på venstrebacken.
© Getty Images// Wojciech Szczesny