Pablo Torre har endnu ikke formået at få sit gennembrud hos Barca, selvom han i perioder har vist gode takter. Spanieren er dog fortsat opsat på at kæmpe for sin chance, og nu forlyder det også, at ny aftale er på vej.
Selvom Hansi Flick har formået at løfte niveauet hos flere spillere, er der stadig nogle som endnu ikke har gjort sig bemærket på førsteholdet. Det drejer sig blandt andre om 22-årige Pablo Torre, der til trods for sit mærkat som stortalent, fortsat er et stykke vej fra at nå sit fulde potentiale.
Det er kun blevet til 400 minutters spilletid i denne sæson, og Torre har måtte se sig nederst i hierarkiet på Flicks midtbane. Spørgsmålstegnene omkring den tidligere Racing-spillers fremtid har derfor været et konstant emne i denne sæson, og flere medier har spekuleret i et Barca-exit til sommer.
Artiklen fortsætter under annoncen
Men ifølge avisen Mundo Deportivo, kan Torre sandsynligvis se frem til snart at modtage en kontraktforlængelse, da hans nuværende aftale udløber i 2026. Det er en af hovedårsagerne til, at Barca overvejer at tilbyde spanieren en ny kontrakt, da ledelsen af princip ikke ønsker at starte sæsonen ud med en spiller, der har under ét år tilbage af sin kontrakt.
Catalanerne vil således stå med fuld kontrol over spillerens fremtid, selvom det også medfører en økonomisk risiko. Torres løn er dog en af de laveste i førsteholdstruppen, og Barca skulle derfor være klar til at løbe den risiko, hvis han ikke får spilletid eller tiltrækker potentielle bejlere.
Spanieren selv skulle fortsat være opsat på at få sit helt store gennembrud hos Barca, og undervejs i efteråret viste han også glimt af hans store potentiale. Torre vil derfor med al sandsynlighed være glad for at få tilbudt en ny aftale, da det giver ham tid og mulighed for at vise, hvor stort hans potentiale virkelig er.
© Getty Images// Pablo Torre