fbpx
Annonce

Avis: Barca ønsker fortsat at hente Benjamin Pavard

Peter Vyff - 29.12.22

// Pavard

Barcas søgen efter en ny højre back er efterhånden ikke nogen hemmelighed. Catalanerne blev derfor også tidligere i efteråret sat i forbindelse med Benjamin Pavard, som man angiveligt ønsker at hente til Camp Nou til sommer.

Det er endnu ikke lykkedes for Barca at finde en fast højre back til startopstillingen, trods det faktum at ledelsen har forsøgt sig med adskillige spillere på positionen. Catalanerne, og især Xavi, ønsker derfor fortsat at finde en forstærkning til højre forsvarsside.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca er derfor blevet sat i forbindelse med spillere som Diogo Dalot, Josip Juranovíc og Benjamin Pavard, hvoraf sidstnævnte ifølge avisen Sport skulle toppe ledelsens ønskeliste. Det skyldes især forsvarsspillerens store rutine, efter mere end 140 kampe for Bayern München, samt flere kampe for det franske landshold.

Den 26-årige Pavard befinder sig i en svær situation på Allianz Arena, hvor han står til at miste sin faste startplads til næste sæson. Bayern har nemlig investeret i Noussair Mazraoui, som ankommer transferfrit fra Ajax Amsterdam, og tyskernes træner Julian Nagelsmann skulle eftersigende foretrække marokkaneren på højre back.

Bayern skulle derfor være åbne overfor at sælge Pavard, hvis kontrakt står til at udløbe i 2024. Det har Barca angiveligt tænkt sig at udnytte, og ifølge Sport ønsker ledelsen at hente franskmanden til Camp Nou efter sæsonen, hvis det lykkes at indordne sig under Financial Fair Play reglerne.

Landsholdsbacken har eftersigende også et stort ønske om at skifte til Camp Nou, hvor han kan træde ind i startopstillingen med det samme. Det skyldes at Barca forventes at tage afsked med Héctor Bellerín, som ikke har formået at overbevise Xavi om sine kvaliteter på højre back.



.:FORSIDE:.