fbpx

Barca øger forspring efter nederlag til Real Madrid

FCBARCELONA.DK - 02.03.26

 


Barca leverede lørdag en god indsats, da man på hjemmebane slog Villarreal med 4-1. Mandag endte Real Madrid derimod i en slem fadæse, da man hjemme tabte til Getafe. Dermed trækker Barca fra i toppen af tabellen.

Mandag aften tabte Real Madrid deres anden kamp i træk i den spanske liga, da man hjemme mod Getafe skuffede fælt og tabte med 0-1. Madrilenerne havde i runden forinden tabt med 2-1 til Osasuna.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nederlaget til Real Madrid betyder, at Barca med lørdagens sejr over Villarreal trækker fra i toppen af La Liga og nu har fire point ned til ærkerivalerne efter 26 runder. Barca har 64 point, mens Real Madrid har 60 point. Herefter følger Atlético Madrid og Villarreal med 51 point.

I næste runde skal Barca på en svær opgave ude mod Athletic Bilbao, mens Real Madrid gæster Celta de Vigo.

Se stillingen i La Liga her.

// La Liga
.:FORSIDE:.