Avis: Barca og Madrid kæmper om Jonatahan Tah
FCBARCELONA.DK - 11.05.25
Jonathan Tah har officielt taget afsked med Bayer Leverkusen, som han forlader denne sæson på fri transfer. Barca har længe været interesseret, men også Real Madrid meldes på banen, så det ligner et tæt kapløb om tyskeren.
Det er ikke bare på banen at FC Barcelona og Real har en indædt fight, for også udenfor banen kæmpes der hårdt. Nu tegner der sig en tæt kamp om forsvarsspilleren Jonathan Tah, der meget vel spiller i La Liga næste sæson.
Artiklen fortsætter under annoncen
Barca lignede længe den næste destination for Tah, som Hansi Flick angiveligt meget gerne vil have til klubben. Barca kæmper dog stadig med de økonomiske fairplayregler og derfor kræver det afsked med andre spillere, før der kan hentes nye.
Derfor må Barca indtage en afventende position og det kan gøre dem til tabere i kampen om Jonathan Tahs underskrift. Real Madrid er angiveligt også lune på den 29-årige tysker og de kan slå hurtigere til. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.
Også Bayern München har været nævnt som en mulig destination for Tah, men den tyske interesse skulle være kølnet, så Tahs valg nu kun står mellem Barca og Real Madrid.
© Getty Images// Jonathan Tah