Barca har stor fokus på at forlænge flere spilleres kontrakter. Det drejer sig blandt andet om 22-årige Gerard Martín, der har kontraktudløb til sommer, men parterne skulle nu være blevet enige om en ny aftale.
Barca hentede sidste år Gerard Martín hos UD Cornella, hvor han blev en del af andetholdet, Barca Atlétic. Catalaneren fik dog chancen på førsteholdet i sommer under pre-season, hvor han formåede at imponere Hansi Flick så meget, at han nu i dag er en del af førsteholdstruppen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Martíns kontrakt står dog til at udløbe efter denne sæson, og det har ligesom med en række andre aftaler, sat ledelsen under pres, da man ikke ønsker at miste sine spillere transferfrit. Parterne skulle derfor have påbegyndt forhandlinger for flere uger siden, og nu skulle man angiveligt være nået til enighed.
Det skriver avisen Mundo Deportivo, der kan fortælle, at forsvarsspilleren er tæt på at underskrive en ny kontrakt til 2028. Martín får samtidig tilknyttet en frikøbsklausul på 100 mio. euro, hvilket er et fin anerkendelse af hans store potentiale og den tillid som Flick har til ham.
Venstrebacken havde ellers en klausul i hans nuværende kontrakt, der betød, at den automatisk ville blive forlænget, hvis han spillede 30 førsteholdskampe. Ledelsen ønskede dog ikke at vente, og nu meldes man heldigvis tæt på en kontraktforlængelse.
Den 22-årige Martín har haft en udemærket sæson, hvor det er blevet til spilletid i 10 ud af 13 kampe. Catalaneren har vist sig som en pålidelig backup for Alejandro Balde, som er det klare førstevalg, og han har heldigvis ikke fået trænerstaben til at fortryde beslutningen om at udleje Álex Valle til Celtic før sæsonen.
// Gerard Martín