fbpx
Annonce

Barca nu kun ét point efter Real Madrid i ligaen

FCBARCELONA.DK - 16.02.20

© Getty Images
// El Clásico

Celta de Vigo med både Rafinha og Denis Suárez på holdet leverede søndag aften en stor overraskelse, da de spillede 2-2 mod Real Madrid på Bernabeu. Dermed henter Barca to point på madrilenerne, som man nu kun er ét point efter.

Weekendens runde viste sig at blive en særdeles positiv en af slagsen for Barca, som lørdag slog Gefate på Camp Nou med 2-1. Søndag aften skuffede Real Madrid nemlig overraskende hjemme på Bernabeu, da de spillede 2-2 mod gæsterne fra Celta de Vigo.

Celta havde Rafinha med fra start og det samme var den tidligere lejesvend på Camp Nou, Jeison Murillo. Derudover kom Denis Suárez på banen i anden halvleg og han stod bag en flot målgivende aflevering, da Santi Mina efter 86 minutter scorede kampens sidste mål til 2-2.

Barcas sejr over Getafe og den uafgjorte kamp mellem Real Madrid og Celta de Vigo betyder, at Barca haler ind på madrilenerne. Real Madrid har nu 53 point på førstepladsen i tabellen, mens Barca nu kun er et enkelt point efter med 52.

Se stillingen i La Liga her.

.:FORSIDE:.