fbpx
Annonce

Barca møder et Levante-hold i dyb krise

FCBARCELONA.DK - 11.05.21

© Getty Images
// Levante

Sent i aften skal Barca på besøg hos Levante som det første af topholdene i ligaens 36. spillerunde. Det er et hold i dyb krise som Barca møder og derfor bør der ikke blive tvivl om, hvor de tre point lander.

Intet er sikkert når det gælder Barca i denne sæson. Det så man med al tydelighed i opgøret mod Granada for to uger siden, hvor andalusierne sensationelt vandt på Camp Nou. Alligevel er der grund til optimisme inden aftenens kamp mod Levante.

Det er nemlig et Levante-mandskab i strid modvind der tager imod og samtidig uden noget at spille for. De har kun vundet tre ud af deres seneste 15 kampe og ser man på deres seneste fem ligaopgør, er fire tabt og én spillet uafgjort.

Alligevel har Levante ni point ned til nedrykningsstregen og med tre runder tilbage, kan de ikke nå at komme under stregen. Derfor er der ikke meget andet end æren at spille for i aften, når Barca kommer på besøg.

Modsat vil det være et uhyre motiveret Barca-hold der kommer på besøg, for Koeman og hans spillere er udemærket klar over, at de skal have alle tre point, for at holde liv i det spinkle håb om et mesterskab.

Barca er det første af topholdene der spiller i 36. runde. Atlético Madrid spiller onsdag afren mod Real Sociedad og Real Madrid først torsdag mod Granada.

Kampen fløjtes i gang så sent som kl. 22.00 og kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.