fbpx
Annonce

Avis: Barca møder City i velgørenhedskamp til august

FCBARCELONA.DK - 18.06.22

På mandag ventes det offentliggjort, at Barca og Manchester City mødes i en velgørenhedskamp den 24. august. Formålet er at støtte op om kampen mod sygdommen ALS, som den tidligere Barca-keeper Unzue er ramt af.

Juan Carlos Unzue spillede for Barca i to sæsoner fra 1988 til 1990, hvor det kun blev til fem kampe i målet. Senere blev han målmandstræner fra 2003 til 2010 og fra 2014 til 2017 var han assistenttræner i klubben. Samtidig er han nær ven med Pep Guardiola.

Artiklen fortsætter under annoncen


Unzue er ramt af hjernesygdommen ALS der rammer nervesystemet. Det beyder at den 55-årige Unzue i dag sidder i kørestol. Han bruger meget af sin tid på at sætte fokus på sygdommen for at hjælpe andre i samme situation.

Barca og Manchester City har tidligere talt om at spille en velgørenhedskamp til ære for Unzue og for at samle penge til bekæmpelse af ALS. Corona har dog udskudt kampen et par gange, men nu ser det ud til, at den bliver spillet.

Ifølge avisen AS vil Barca og City på mandag melde ud, at de mødes på Camp Nou onsdag den 24. august. På det tidspunkt er både La Liga og Premier League skudt i gang, så det bliver to hold i form der mødes.

Det forventes at det bliver præsident Joan Laporta, City-træner Pep Guardiola samt Juan Carlos Unzue selv, der præsenterer kampen på et pressemøde på mandag.

// Unzue // Manchester United
.:FORSIDE:.