fbpx
Annonce

Barca mister førstepladsen i ligaen til Real Madrid

FCBARCELONA.DK - 27.01.20

© Getty Images
// Valencia

Barca tabte som bekendt skuffende 2-0 til Valencia lørdag eftermiddag og da Real Madrid søndag aften slog Valladolid på udebane med 0-1 betyder det, at madrilenerne overtager førstepladsen i ligaen fra catalanerne.

Det har ellers været Barca, som har siddet på førstepladsen i ligaen i det meste af sæsonen. Gennem de seneste uger har Barca og Real Madrid befundet sig side om side med samme antal point, men hvor Messi og co. med en bedre målscore har taget førstepladsen.

Efter lørdagens nederlag til Valencia og Real Madrids sejr over Valladolid søndag betyder det dog, at madrilenerne indtager førstepladsen i tabellen med 46 point. Barca må nu tage til takke med andenpladsen og 43 point.

I næste runde skal Barca  på søndag møde Levante hjemme på Camp Nou, mens Real Madrid hjemme på Bernabeu tager imod Atlético Madrid.

Se stillingen i La Liga her.

.:FORSIDE:.